Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 13. september 1879 |
Sted: | AMALFI |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr justitsråd Hegel!
Imorges afgik herfra i en rekommanderet pakke manuskriptet til 2. akt af
mit nye stykke, og vil De forhåbentlig modtage dette samtidigt med disse linjer. Jeg forudsætter at den under 2. Sept: afsendte 1. akt forlængst er i Deres hænder og at
bogtrykkeren er i fuldt arbejde med samme. 3. akt, der kommer til at udgøre lidt over 48 af mine skrevne sider, blir færdig om nogle dage og vil da uopholdelig blive Dem tilstillet.
Herfra er det vor agt at begive os til Rom omkring den 25. dennes, og vilde jeg være Dem særdeles forbunden om jeg dersteds, henimod slutningen af måneden, under den gamle adresse måtte for et beløb af 1000 kroner erholde tilsendt en veksel, trukken på Bayerische Vereinsbank i München, og altså lydende på RmՖ. En
sådan kan jeg nemlig med lethed få afsat i Rom; men det sandsynligste er at jeg ikke behøver at sælge den forinden tilbagekomsten til München, hvilken antagelig vil finde sted en af de første dage i Oktober.
Jeg tror, at mit manuskript er uden skrivfejl; men jeg anbefaler det ligefuldt til herr Larsens velvillige omhu; et eller andet komma turde måske være glemt, og beder jeg ham i så fald at indsætte det manglende. I en parenthes i en replik i 23. ark 1. side står (kæler for hende); lad endelig ikke sætteren få lov til at sætte: knæler o. s. v.!
Idet jeg i forbigående meddeler Dem at jeg allerede har lagt planen til et andet nyt skuespil, som jeg håber at kunne fuldføre næste sommer, beder jeg Dem og Deres kære familje modtage vore bedste hilsener og tegner mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.